Psykoterapi

Line Lanz

Line Lanz


I terapi er der åbenhed for, at kigge bag facaden og møde det hele menneske

Ligesom skyerne trækker sig sammen, kan der opstå perioder i vores liv, hvor livet føles tungt og mørkt. Vi kan føle os modløse, frustrerede, føle afmagt og angst.  Der kan være spændinger i os selv og i vores relationer.


Ved at arbejde på at opnå en større bevidsthed om vores tanker, følelser, behov, relationer, længsler og drømme, får vi afklaret, hvorfor vi gør som vi gør.


Hvor er det vi spænder ben for os selv? Hvad er det for nogle mønstre vi gentager igen og igen og hvorfor er de opstået? Når vi begynder at åbne op for disse indsigter, vil vores indre liv og vores relationer til andre ændres mærkbart.


Ofte er det påvirkninger udefra, der i første omgang sætter noget i gang i os. Vi kommer til kort i forhold til, hvordan vi skal håndtere en given situation, da vores tillærte strategier ikke længere slår til.


Når vi bliver mere bevidste og tør åbne op for et nuanceret billede af os selv, vil vi også på sigt få adgang til flere af vores ressourcer. Vi kan begynder at træffe bevidste valg i forhold til, hvordan vi håndtere livets udfordringer. Vi kan med andre ord, begynde at tage ejerskab over vores eget liv.


Psykoterapi kan være en hjælp til at forstå din historie. Rumme og acceptere de vilkår som du har haft, og som har gjort dig til den du er.

Herfra kan du efterhånden slippe din binding til fortiden, og begynde at udfolde dig til det menneske, som du ønsker at være. 

Jeg tager udgangspunkt i dig og din unikke historie, derfor vil sessionerne variere fra gang til gang og fra person til person.